søndag den 10. juli 2011

dag 15

09-07-2011
Efter en lidt urolig nat i Søderkøbing med musik til meget sent kl. 01. Skal vi nu for alvor i gang med Gøtakanalen.
Vi starter lidt før kl 09 med at gå gennem en vejbro og begynder så på sluserne.
Det bliver til ialt 7 enkeltsluser og 2 dobbeltsluser.
Og ialt 8 vejbroer der blev åbnet eller skudt til side.
Det første dag blev vi hævet 7,7 m over havet og i dag blev det 27,7 m.
Vi sejler 12,9 nm og når frem til Norsholm, som er en lille by, hvor europavej 4 og jernbanen krydser kanalen.
Her overnatter vi.
Der kan være 4 både i slusen, og vi følges med de samme hele dagen, en dansker "Luna" fra Kerteminde, en tysker og en schweitzer.
Den stakkels sejler fra Schweitz havde ikke rigtig styr på det hele. Han skælder på ud alt og alle. Og  konen og slusepersonalet får en ordentlig omgang, da de foreslår at jeg skal ligge forrest i slusen, hvor det er mest urolig. Han kan nemlig slet ikke styre båden, når de lukker vand ind. Så jeg må blive bagerst og det passer mig fint, da det er langt det nemmeste.
Her er forøvrigt utroligt mange danske sejlere. Da vi sidder og får aftenskaffe, går der såmænd en fyr fra Dronningborg forbi båden, vi ligger ved samme bro i Dronningborg!!!! Han var på vej til Stockholm og tilbage igen . En ordentlig tur, men han sejler i en stor Nimbus motorbåd, så det skal nok gå.
Aftensmaden bliver på vandrehjemmet hvor vi får Bratwurst, surkål og kartofler og Elin får laks.
Jeg finder et bræt der har været brugt som fenderbræt før og tager det selvfølgelig med. Det for vi brug for i morgen.
Young mann får lidt sol på overkroppen

Luna fra Kerteminde med Boni2 i slusen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar