fredag den 15. juli 2011

Dag 20

14-07-2011
Tidlig op her i Karlsborg.
Elin tager afsted.
Ejvind og mig klargørebåden og sejler også afsted.
Vi tager ud i søen Bottesjøen og sejler en kort tur på ca. 6-7 nm  til Forsvik.
Her ligger mange både i forvejen og venter på sluselejligned.
Der er en sluse her i Forsvik, men det er til gengæld den største i Gødtakanalen. Den indeholder 1000 kbm. mod normalt 700 kbm. Den løfter os 3,5 m. og er den sidste opgående sluse.
Vi beslutter dog at blive liggende her og i stedet se på Forsberg industrimuseum.
Der er et stort bygningskompleks, hvor der har været flere forskellige industrier. Vi ser støberi af metaldele, mølleri, træværksted og meget andet. Industrierne er nedlagt for år tilbage, men virker nu som museum.
Vi ser bla. hvordan man har udnyttet vandmasserne først med vandmølle-hjul og så med turbiner.
Det var også et stort og omfattende træværksted, hvor de var ved at lave en nøjagtig kopi af hjuldamperen "Eric Nordevall" som sank i 1856 i Vætteren. Hjuldamperen var bygget i 1836 og var beregnet til sejlads på Gøtakanalen.
Lidt Fakta
Længde 28,6 m
Deplacement 150 t
Bredde 6,5 m
Dybtegående 1,9 m
To stk. balance-dampmaskiner på hver 17 hk. (skal bygges af Motala værksted som de originale blev det)
Passagere 80.
Det var interessant at se og Ejvind var helt væk i det. se http://www.nordevall.com/
Da vi lagde ind i Fosvik var der mange både, der ventede på slusen, men sidst på eftermiddagen kunne vi så pludselig få plads og vi skynte os ind til dagens sidste opslusning.
Men det betød så også at der ikke var en liggeplads efter slusen, så vi fortsatte igennem en meget smal kanal
"Spetsnæskanalen" hvor der heldigvis ikke kom nogen modgående, for det var der ikke plads til.
Vi kom ud i søen Viken og fortsatte op til Brosundet hvor der i kortet er angivet en liggeplads med bad og toilet.
Da vi kom dertil var det begyndt at regne lidt (vores første regnvejr på turen) og broen var lukket for i dag. Efter lidt forhandlinger med brovagten kom vi dog igennem og lagde os ind i gæstehavnen.
Her var kun to både og absolut ingen faciliteter, så det blev kold mad, ingen vask og i seng.
Så må vi se i morgen.
Det småregner hele natten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar