tirsdag den 26. juli 2011

Dag 29

23-07-2011
Vi står op her ved Läckö slot til en gråvejrsdag og tager afsted..
De første 6 nm går gennem skærgården, på en særdeles flot strækning.
Nogen steder er det så smaldt at to både ikke kan møde hinanden.
Men vi er heldig og der er ingen nodgående, og dog på et tidspunkt møder vi "Juno" men der er god plads så ingen panik.
Vi kommer så ud i Vänern og sætter kurs mod Vänersborg.
Nu begynder det dog at regne en del og samtidig at blæse temmelig godt.
Jeg sætter alle sejl og vi gør god fart.
Det kniber dog med at holde kursen, så vi må gå lidt nordligere.
Efter lidt tid bliver Maja underlig stille og hun må gå ned og tage sig en lur.
Efter ca 4 timers sejlads klarer det dog op og bliver helt fint vejr.
Vi nærmer os Vänersborg og Maja bliver pludselig helt frisk igen.
Vel ankommet til Vänersborg skal vi igennem en bro det lover fri gennemsejling op til 15,5 m.
Det er lige til øllet så vi lister os frem, men det er rettet i dag til 17 m. så der er god plads.
Så venter vi ca. en time på jernbanebroen og så er vi inde i gæstehavnen i Vänersborg.
En fin ny havn med alle faciliteter.
Ialt blev det til 36 nm i dag.
Med meget blandet vejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar