onsdag den 27. juli 2011

Dag 31

25-07-2011
Vi har ikke ret langt til næste mål, så vi bruger formiddagen her i Troldhätten, til at besøge et par ting.
Først så vi et kanalmuseum med utrolig mange interessante skibsmodeller og oplysninger om kanalen. Det var vældig hyggeligt og en fin udstilling.
Så gik Maja ind til byen for at småhandle, og Ejvind og mig gik til SAAB-udstillingen.
Den ligger i Noabs gamle fabriksbygninger. Det er der hvor bla. DSB fik fremstillet MY-MX-og MZ lokomotiverne. Så det i sig selv er jo interessant. Der stod også et svensk B-lokomotiv udenfor som blikfang.
SAAB har fremsstillet fly længe og efter krigen har de også lavet biler, og på udstillingen så man alle deres modeller, og det var mange.
Jer er ikke så interesseret i biler, men Ejvind var helt fortabt i en SAAB 92, som han har haft engang.
Han var virkelig svær at hive derfra igen.
I bygningerne var der også et oplevelses-center, men det så vi dog ikke, selvom det så spændende ud.
På tilbagevejen så vi kraftstationen hvor der laves strøm, men den var dog lukket ned for reparation. Men alligevel et imponerende bygningsværk.
Kl. 1430 lettede vi og gik til næste sluse i Lille Edet.
Det tog et par timer og vi lagde ind i gæstehavnen. Her var vi alene, men der kom dog nogle flere både inden aften.
Byen er ikke så stor, men har da en papirfabrik der bl.a laver toiletparpir, og en fabrik der viste sig at være Danogips.
Vi fik handlet ind og senere på aftenen, så vi hvordan et stort fragtskib gik igennem slusen.
Det er spændende at se hvordan det går ind i slusen og stopper præcis på centimeter. Jeg lyver ikke når jeg siger at der kun var ca. 25 cm hele vejen rundt til slusevægen.
Aftensmad havde Maja lavet Pasta med krydret sovs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar