lørdag den 23. juli 2011

Dag 28

22-07-2011
Jeg vågner tidligt om morgenen og høre at det regner og blæser temmelig meget.
Da det stadig er dårligt vejr når vi står op beslutter vi os til at blive her ved Läckö endnu en dag.
Så er der tid til bad osv.
Resten af dagen bliver brugt til en gåtur til Spiken.
Det er en mindre fiskerleje der ligger i nærheden.
Det vil sige, at vi kommer til at gå en lille omvej, for at komme frem.
Det er et vældigt hyggeligt sted med mange små fiskeudsalg, hvor man kan købe friske og røgede fisk i lange baner.
Her løber vi på vores bekendte fra Dronningborg bådlaug, de har været i Stockholm og er nu på vej tilbage. 
Vi får lidt frokost, som selvfølgelig er fisk, røget sik, laks og rejer, og så får vi handlet ind. Jeg undersøger hvad "sik" er for en fisk og mener at det er en helt. På gåturen tilbage bliver en gård besøgt, hvor der er kunstudstilling og loppemarked.
Efter alt den motion er det tid for en middagslur.
Maja laver svensk pølseret til aftensmad.
Vinden er taget lidt af og det er helt fint vejr nu.
Vi høre på nettet at der har været en bombe i Oslo, og Maja er selvfølgelig bekymret for Kjell, men han er helt ok. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar