12-07-2011
Vi stod tidlig op i dag, for at være af sted i god til sluserne i Borenshult.
Det skulle vise sig at det bare skulle blive dagen hvor næsten alt gik galt.
Men først skulle vi over søen Boren som er 7 nm lang, det gik stille og roligt.
Vel ankommet til Borenshult kl ca 09. Lå der fire både klar til at gå op.
De kom af sted, og fire nye gjorde sig klar, og så skulle vi af sted.
Men så kom slusevagten og fortalte at et passagerskib var på vej og de har førsteret.
Det var ”Kung Sverker” der kom ned af sluserne efterfulgt at to hold både.
Så kunne det andet hold endelig komme af sted, og vi gjorde os klar. Men for at bådene kunne passe i størelsen, blev vi sat endnu et trin tilbage.
Nå men da vi endelig blev klar, fik vi besked om at passagerskibet kom igen og vi måtte atter vente.
Da passagerskibet så gik igennem, blev det endelig vores tur, men da havde vi også ventet i 5 og en halv time.
Men vi kom da op og havde så kun ca. 3 nm til Motala inc 6 broer der skulle åbnes og en sluse.
På vejen så vi gravmonumentet for Baltzar von Platen, der er opmanden til Gøtakanalen. Han døde i 1829, tre år før kanalen var færdig.
Det skal lige nævnes at der var fem sluser i Borenhult og vi blev løftet i alt 15,3 m.
Hvis nogen af jer har læst “Historien om en forbrydelse” som er ti kriminalromaner med Martin Beck
i hovedroller (kendt fra fjernsynet), vil i vide, at den første roman starter med, at man finder et lig i Borenhult sluse. (Rosanna).
Men vi kom endelig til Motala i god blæst og skulle finde en plads i gæstehte havnen. De eneste ledige pladser var kun 2,9 m. brede så der kunne vi ikke være. Men heldigvis var der en der skulle ud, så vi skyndte os ind på den plads
Det var en lang dag med et meget kort stræk.
Heldigvis var der et motormuseum på havnen der havde åbent til kl 22, så her gik Ejvind og mig hen og så på gamle ting. Der var motore biler cykler motorcykler knallerter og meget meget andet. Her fik vi hurtigt et par timer til at gå.
Vi fik lasagne på en pizzabar i nærheden til 89 kr og det var ok.
Det er temmelig blæsende og køligt nu, men lad os se på i morgen hvor vi skal over Vatteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar